Hvad er clairvoyance?


Clairvoyance betyder “klart seende” – og handler om at åbne sig for både den dybere bevidsthed og den åndelige dimension, som vi alle er forbundet med. Det er en måde at få indblik i det, der ligger i dit energifelt, din krop og din sjælsessens – men også at modtage budskaber og støtte fra den åndelige verden.


Hos SindsroAkademiet arbejder vi med clairvoyance som en kærlig form for guidance. Ikke for at give færdige svar, men for at skabe klarhed, ro og retning – især når du står i noget, der føles uklart eller tungt.

Under en session stiller jeg mig til rådighed som kanal og modtager billeder, fornemmelser, ord og energi, som jeg formidler videre til dig med nærvær og respekt. Alt foregår i et tempo, der passer til dig – og med forståelse for, at nogle gange har vi brug for hjælp til at se det, vi endnu ikke selv kan mærke.

Clairvoyance kan støtte dig i at:


  • få klarhed i en svær eller uklar livssituation

  • forstå dine mønstre og potentialer

  • mærke dig selv tydeligere

  • blive bekræftet i det, du allerede mærker

  • få støtte til dine valg og skridt fremad

  • blive mindet om, at du ikke er alene

Hvis du er nysgerrig på clairvoyance – eller måske bare har brug for et trygt rum at blive mødt i – er du altid velkommen.
Du behøver ikke vide præcis, hvad du søger. Det vigtigste er, at du er åben for at mærke, hvad der sker, når du bliver lyttet til med nærvær.


Vi glæder os til at høre fra dig.

Privatlivspolitik

OK
unsplash