Reiki 1 - tilpasset til

sensitive nervesystemer

Mærker du stemninger, når du træder ind i et rum?

Har du en stærk intuition og en naturlig evne til at opfange det, der sker omkring dig?

Lær at stå stærkere i din sensitivitet gennem Reiki, grounding og bevidst nærvær.

Hvordan kan jeg vide, om jeg er særligt sensitiv?

Mærker du stemninger, når du træder ind i et rum? Oplever du, at andre menneskers følelser eller energier påvirker dig? Bliver du nogle gange overvældet af indtryk, som andre ikke synes at lægge mærke til?


At være sensitiv kan være en stor gave, men det kan også føles udfordrende, når verden larmer, og sanserne står vidt åbne.

På dette særligt tilpassede Reiki 1 kursus lærer du ikke at blive mindre sensitiv. Du lærer at stå stærkere i det, du allerede er.

Gennem Reiki, grounding, energiøvelser og små trygge hold får du redskaber til at skabe mere ro i nervesystemet, styrke forbindelsen til dig selv og navigere mere bevidst i din sensitivitet.


Målet er, at du går herfra med større ro, mere balance og en dybere tillid til dine egne sanser og oplevelser.

Hvad er Reiki?

Reiki er en japansk healingmetode, som blev grundlagt af Mikao Usui i begyndelsen af 1900-tallet. Ordet Reiki kan oversættes til universel livsenergi og beskriver den energi, som strømmer gennem alt levende.


På Reiki 1 lærer du at åbne dig for denne energi gennem en Reiki-indvielse. Indvielsen er ikke noget, du skal præstere eller lære udenad. Den er en energetisk proces, hvor du bliver gjort i stand til at arbejde bevidst med Reiki-energien resten af livet. 


Mange beskriver Reiki som en følelse af at komme hjem til sig selv. Andre oplever større ro, nærvær eller en dybere forbindelse til deres intuition. Der findes ikke én rigtig oplevelse. Reiki møder os ofte præcis dér, hvor vi er.


Som Reiki-healer arbejder du ikke med din egen energi. Du lærer at være kanal for Reiki-energien og lade den strømme gennem dig til den person, der modtager healing. Derfor oplever mange også, at det er lige så givende at give healing, som det er at modtage den.


Reiki kan anvendes på mange forskellige måder. Nogle bruger det som en daglig praksis til selvhealing og balance. Andre anvender det til familie, venner, dyr eller som en del af deres spirituelle udvikling. Fælles for de fleste er oplevelsen af større ro, nærvær og kontakt til sig selv.


På dette kursus lærer du både at arbejde med Reiki på dig selv og på andre. Du får mulighed for at opleve energien i praksis og gradvist opbygge tillid til dine egne oplevelser og fornemmelser.


For særligt sensitive mennesker kan Reiki være et værdifuldt redskab, fordi det ofte understøtter oplevelsen af indre ro, energetisk balance og en stærkere forbindelse til egen krop og energi.

Hvad betyder et Reiki-forløb tilpasset sensitive nervesystemer?


Vi ved, at mange mennesker oplever verden mere intenst end andre, og derfor har brug for andre rammer for at lære og udvikle sig.

Derfor har vi valgt at tilrettelægge undervisningen på en måde, som giver dig med det sensitive nervesystem, de bedste forudsætninger for at lære. Her tror vi på, at det bl.a. betyder begrænset støj, forstyrrelser, undervisningstid, og mere tid med ro, fokus, nærvær og pauser. Derfor er præmissen for dette kursus: 


  • små hold med plads til den enkelte
  • korte undervisningsgange (3 timer ad gangen)
  • god balance mellem teori og praktiske øvelser (flere moduler)
  • tid til integration mellem modulerne
  • plads til spørgsmål, refleksion og supervision
  • undervisning i et roligt og nærværende tempo

Hvad lærer du på kurset?

Gennem de fem moduler arbejder vi blandt andet med:


• Reiki 1 indvielsen

• Du lærer at være kanal for Reiki-energien

• Selvhealing og daglig praksis

• Healing af andre mennesker

• Grounding og energibevidsthed

• Intuition, nærvær og energetiske grænser

• Praktisk træning og støtte til din egen udvikling


Undervisningen veksler mellem teori, øvelser, healing og refleksion, så du får mulighed for både at forstå og opleve Reiki i praksis.

Praktiske oplysninger:


Datoer for reiki 1 kurser - tilpasset sensitive nervesystemer

 

Efteråret 2026

Hold C:

M1 - Den 16. september

M2 - Den 7. oktober

M3 - Den 4. november

M4 - Den 18. november

M5 - Den 16. december

Alle dage er onsdage


Varighed

5 dage á 3 timer


Mødetid

kl. 9:00-12:00

 

Det skal du medbringe

  • Lokalerne er skofrie, så tag gerne hyggestrømper eller anden indendørs fodtøj med

Obs: Normalt spiser vi frokost sammen, men da modulerne kun er på tre timer, afholder vi kun korte pauser, dvs. ingen frokost.


Vi sørger for vand, te og kaffe, og lidt snacks undervejs.

Kurset afholdes her

SindsroAkademiet

Prinsesse Maries Allé 13

1908 Frederiksberg C.


Pris

Kr. 3.333,- pr. deltager inkl. moms


Antal deltagere

Små hold for at sikre mest nærvær

- min. 2 og maks. 6 deltagere

Privatlivspolitik

OK
unsplash